SEO Gør Det Selv #1 Hvad er det vigtigste for SEO?

Hvad er det vigtigste for SEO?

Der er så mange ting ved søgemaskineoptimering, der er vigtigt, men hvad er egentlig det aller vigtigste?

Når man prøver at se hvad alle de andre SEO-folk siger, så er det svært at tage noget helt specifikt at pege på. Positionly peger på intet mindre end 30 forskellige ting du kan arbejde med, når du begynder at arbejde med SEO.

Personligt vil jeg mene, at hvis du kun skal arbejde med én enkelt ting – det aller vigtigste for søgemaskineoptimering – så er det dit title-tag. Det er selvfølgelig ikke ligemeget, hvad du så skriver i title-tag’et, så:

  • Sørg for at sidens vigtigste søgeord er en del af dit title-tag.
  • Sørg for at der er sammenhæng mellem teksten i din title og din H1 og hele sidens indhold.
  • Sørg for at du ikke har to sider på dit web-site, der har samme title – for så beder du søgemaskinerne om at vurdere, hvilken af siderne der er vigtigst for dit søgeord. Det er du jo selv den bedste til at vide!
  • Sørg for at teksten i titlen skaber interesse – det er jo din title brugeren ser i søgeresultatet.
  • Sørg for at titlen ikke er længere end 55 tegn, for så er der ikke plads nok til den i søgeresultaterne.

#seogørdetselv