Sådan kommer vi i kontakt – og lidt om Itzy Bitzy
Kontakt mig gerne via Linkedin eller skriv en sms til mig på 5022 3940.
Itzy Bitzy Communications
Itzy Bitzy Communications ApS er ejet af Steen Schnack Grønfeldt og har eksisteret i over 20 år - oprindeligt grundlagt som en webdesign- og oversættelsesvirksomhed i 1997.
Steen har gennem tiden været selvstændig konsulent og freelance oversætter på fuld tid, iværksætter og partner i en e-handelsvirksomhed og senest været ansat inden for search, digital marketing og e-commerce ved projekter med digital transformation hos Jabra (2011-2014), Languagewire (2014-2018) og senest Bang & Olufsen (2018-2023).
Steen er erhvervssprogligt uddannet fra CBS og har desuden en Master i Tværmedial Kommunikation fra Københavns Universitet. Se Linkedin for flere detaljer.
Stor erfaring med nye ting
Steen har gennem mange års arbejde med web, e-handel og digital marketing erfaring med hele tiden at skulle lære nye systemer og platforme. Det er en del af arbejdet med digital marketing. Samtidig har Itzy Bitzy et stort netværk af specialister og eksperter inden for alle mulige dele af det digitale. Fra copywriting, software udvikling til grafisk produktion.
Hvis jeres virksomhed ikke har opgaver eller budget til en digital specialist på fuld tid, kan en fractional løsning være en god måde at komme i gang.
Fordelen for jeres virksomhed er, at I hurtigt kan få afprøvet og testet nogle ting. Det giver stor fleksibilitet og er en billig måde at få en erfaren specialist tilknyttet.
Digital synlighed og ROI
Steen har i hele sin karriere arbejdet med produktion af web-løsninger til e-handel, SEO, Google Ads, Web-analyse, personalisering, content marketing, lead-generering og marketing automation. Med den brede erfaring og løsningsorienterede tilgang, indgår Steen gnidningsfrit i ethvert digitalt team, hvor han bidrager med at øge værdien af virksomhedens marketing aktiviteter.
Du kan kontakte Steen via Linkedin eller sms på 5022 3940.
Websites fra Itzy-Bitzy
Med erfaring og viden bliver der kortere fra idé til løsning. Som en del af hele tiden at teste løsninger og finde nye løsninger, har Steen nogle mindre projekter, der kan hjælpe til at finde løsninger og inspiration til det øvrige arbejde.
Golf Gaver
Hvis Steen en dag ikke har andet at lave, vil han tage rundt og spille alle mulige golfbaner i verden - og skrive om oplevelserne. Hvis du vil læse om det, skal du ind på Golfgaver.dk - det kan også være der en dag kommer andre golfrelaterede ting, men det kræver jo tid til både at spille og skrive om det bagefter.
Basis CMS
Det lille projekt, Basis CMS, er et 100% performance, compliance og SEO optimeret CMS. Det bruger - som udgangspunkt - ikke cookies og det bruger ikke database. Det betyder at man ikke behøver cookie consent fra brugeren og det begrænser risikoen for hacking. Selvfølgelig begrænser det også de dynamiske features og målrettet markedsføring.
Om Itzy-Bitzy
Itzy Bitzy Communications ApS
c/o Grønfeldt
Finsensvej 124
2000 Frederiksberg
CVR-nummer: 2886 2512