Rådgivning i SEO - og bedre marketing
Der er mere end én god grund til at investere - tid eller penge - i SEO (søgemaskineoptimering). Og da effekten kan være lidt tid undervejs, skal det være en central del af den langsigtede marketingstrategi.
Masser af gode grunde til at arbejde med SEO
SEO kan mere end blot skabe trafik, det er også en vigtig del af din indsats for at skabe autoritet, troværdighed og tryghed hos brugerne.
5 gode grunde til at SEO skal være en del af jeres marketingstrategi
- SEO er en væsentlig del af hele jeres funnel.
- Brugerne skal forstå værdien ved jeres produkter.
- SEO KPI’erne er et spejl af jeres markedsføring.
- SEO er brugervenlighed og det øger kundetilfredsheden.
- Forventningsafstemning skaber mere tryghed.
#1 : SEO er en del af hele din marketing-funnel
SEO er vigtigt lige fra toppen til bunden af din funnel.
Når du optimerer alt på dit website til søgemaskinerne, vil det hjælpe dig til mere awareness, consideration og purchase.
Men handler awareness ikke om at få vist sit brand eller produkt på medier og i sociale kanaler?
Jo, det gør det også, men det kan ikke stå alene - se, hvordan SEO er en del af jeres funnel:
Brand-dominans (midten og bunden af funnel):
Når brugerne bliver opmærksomme på dit brand og søger efter det, skal I ligge nummer 1.
Produktdominans (bunden af funnel):
Når brugerne ikke husker jeres brand, men produktnavnet og søger efter det, skal I ligge nummer 1.
Løsningsdominans (midten af funnel):
Når brugerne ikke husker jeres brand eller produktnavnet, men hvad produktet kan og søger efter det, skal I ligge nummer 1.
Kategoridominans (toppen af funneI):
Når brugerne søger efter en kategori, kunne for eksempel være ”biler” – her er det svært at ligge nummer 1, men det er vigtigt i forhold til lokale søgninger.
Lokal dominans (toppen af funnel, men lokalt):
Når I har lokal repræsentation og det kun er relevant at blive fundet lokalt – et eksempel kunne være ”frisør”. Her vil søgemaskinerne vise frisører tæt på den der søger.
SEO tip nummer 1
Start med at optimere mod ”brand domination”, så brugerne finder jer, når de søger efter jer. Herefter afhænger det af jeres produkt. Er I lokale? Globale? Online? Fysisk? Sælges jeres produkt af andre?
Svarene vil være de første skridt til at få defineret jeres SEO Strategi.
#2 : Guiding content - hjælp brugerne med at forstå jeres produkt
Hvis det første formål med SEO er at tiltrække relevant trafik, så må det andet være at få brugerne til at forstå produktet. Når brugerne er i ”research” mode, så vil de gerne vide det hele.
Hvor meget? Hvor mange? Hvor stor? Hvordan virker den?
Alle de ting, der forklarer om produktet og er med til at overbevise brugeren om, at det er det rigtige.
Vidste du i øvrigt at Youtube er den næststørste søgemaskine i verden? Det betyder at Youtube er perfekt til at forklare om produkter og løsninger på problemer.
Når I forklarer, hvad jeres produkt løser for brugeren, bliver de mere interesserede. Og hvem sætter ikke pris på at få hjælp og rådgivning?
Det understøtter jeres brand og jeres salg. Så når I fortæller om jeres produkt, så gør det ikke kun i tekst og billeder – brug også video!
Brugerne vil se hvordan produktet virker - og de vil høre jer forklare det.
SEO tip nummer 2
Forklar, hvordan jeres produkt virker. I detaljer. Og lav gerne en video og læg den på Youtube.
Ekstra SEO tip
Når du embedder din Youtube video på siden forbedrer du ofte sidens placering.
Hvorfor? Fordi brugeren bliver længere tid på siden (dwell time) og samtidig er brugeren længere tid i Google's økosystem.
#3 : Følg jeres SEO KPI'er månedligt
Som du kan se, er der en lang liste af ting, der har en påvirkning på jeres SEO. Men når alt kommer til alt, er der nogle få ting, der er super vigtige og som I skal holde øje med.
Du kan finde dem alle sammen i Google Search Console, men for at gøre det hele lidt lettere, har jeg samlet dem alle og skabt et overblik i et SEO Dashboard.
Query Count (antal forskellige forespørgsler)
Query Count viser det forskellige antal søgetermer websitet bliver eksponeret for. Jo større antallet er, desto flere søgninger bliver sitet vist for.
Det er altså en indikation af, hvor meget content der er, som man kan arbejde med. Som udgangspunkt jo højere desto bedre.
Du kan påvirke antallet af søgetermer ved at producere så meget relevant content som muligt.
Det er dog ikke et mål i sig selv at have et højt query count, da det er vigtigere at de forespørgsler sitet findes på, er keywords med mange søgninger.
Impressions (antal eksponeringer)
Impressions viser det samlede antal gange websitet er blevet vist i en søgning. Jo større dette tal er, desto mere trafik har du mulighed for at vinde.
Som udgangspunkt jo højere desto bedre. Du kan påvirke antallet af websitets visninger ved at blive vist for keywords med mange søgninger.
Her er det jo væsentligt at notere sig, at jo flere søgninger et keyword har, desto større konkurrence vil der være – og så bliver det sværere at få en god placering.
Average Position (gennemsnitlig position)
Average Position viser gennemsnittet af siderne på dit websites placering i søgeresultaterne, når de vises. Jo bedre placering, desto flere besøg vil dit website få.
Som udgangspunkt skal dette tal være så lavt som muligt. Du kan påvirke den gennemsnitlige position ved at forbedre alle dine SEO elementer.
Hvis der er flere der klikker på dit resultat end konkurrenternes, vil du få en bedre position.
Dog kun så længe brugerne ikke vender hurtigt tilbage til Google (fordi dit indhold ikke var spændende eller relevant nok) hvilket vil betyde at du mister positionen.
URL Clicks (klik)
URL Clicks viser antallet af besøg dit website får fra de organiske søgeresultater. Dette tal skal være så højt som muligt for jo flere besøg får du.
Du kan påvirke antallet af klik ved at have en spændende tekst i dit title-tag, der i første omgang får brugeren til at lægge mærke til dit link og i anden omgang også klikker.
URL CTR (klik-procent)
URL CTR er antallet af klik divideret med antallet af visninger. Dette tal skal være så højt som muligt og er en vigtig indikator for Google for at forstå om sidens titel passer med søgetermen.
Det er sammenhængen mellem de to ovenstående elementer – hvis dit resultat har bedre CTR end de andre links, vil du komme i bedre position.
Dwell Time (tid på sitet)
Dwell Time er ikke noget, du kan se i Google Search Console, men det er stadig vigtigt at nævne det. Google måler på om brugerne får en god oplevelse på dit site, når de klikker på resultatet, og det kan de se ved om brugeren
- kommer tilbage til Google og
- hvor længe der går, før de kommer tilbage.
Dwell Time kan påvirkes ved at skabe spændende, overskueligt indhold, god kommunikation, gerne video og illustrationer, der får brugeren til at blive så længe som muligt.
Kombineret med et CTA (call to action) så du får brugeren længere ind i dit website, gør det kun endnu bedre.
SEO tip nummer 3
Sørg for at have aktiveret Google Search Console på dit site. Det er formentlig det vigtigste tool til at forstå jeres organiske trafik fra Google. Og hvis I ikke selv bruger det, så vil jeres SEO Specialist bruge det, når I får hyret sådan en.
Gør det med det samme! For Google Search Console tracker først jeres data, når I har aktiveret det.
Ekstra SEO tip
Google Search Console har kun data for de seneste 16 måneder
Hvis I gerne vil følge den organiske trafik over en årrække, så gem data hver måned – for eksempel i et Google Sheet.
#4 : Sørg for at teknikken og det grundlæggende er i orden
Teknisk SEO indeholder mange forskellige elementer – få styr på de grundlæggende.
Brug de rigtige HTML elementer
- Sørg for at alle sider har en Page Title – den er vigtig for at søgemaskinerne har en idé om, hvad siden handler om.
- Sørg for at alle sider har en primær overskrift (H1). Og at der står noget relevant i den.
- Sørg for at bruge formatering i teksterne, så det er let for brugeren at læse – og ikke mindst skimme indholdet.
Sitet skal være tilgængeligt (webtilgængelighed)
- Det er vigtigt at sitet er tilgængeligt for de brugere, der har særlige udfordringer. Svagtseende, blinde eller med andre fysiske funktionsnedsættelser.
- Det betyder for eksempel at billeder skal have alternative tekster (alt-tekster), så brugeren ved, hvad billedet indeholder.
- Det betyder også god formatering, da skærmoplæsere bruger overskrifter til at navigere i indholdet.
Page speed
- Sitet skal fungere hurtigt – hvilket betyder at siderme skal være indlæst på mindre end 2,5 sekunder.
Href lang
- Hvis jeres website har indhold på flere sprog, skal I sikre at I har implementeret korrekt Href lang tags, så søgemaskinerne får en bedre forståelse for området indholdet er relevant for.
Sitemap og canonicals
- Nu begynder vi at blive ret tekniske og de fleste CMS’er har dette implementeret out of the box.
- Men sørg for at spørge udviklerne eller web-bureauet om det er korrekt implementeret.
SEO tip nummer 4
Sørg for at formatere jeres indhold på websitet med sidetitel, primær overskrift og overskrifter løbende. Her kan I sætte nogle interne guidelines, så I sikrer det.
Det er sværere med page speed og andre tekniske elementer, hvis I for eksempel bruger Wordpress eller Shopify. Her kan det være en god idé at konsultere en SEO specialist.
Ekstra SEO tip
Sørg for at I har jeres sitemap oprettet i Google Search Console.
Bemærk! Hvis du ikke har tid til at lave det hele selv, men faktisk gerne vil have rådgivning fra en specialist, så kunne min SEO Audit service være relevant.
#5 : Implementér strukturerede data (avanceret)
Når du ser på et søgeresultat, vil du ofte se at resultaterne er suppleret med ekstra information.
- Det kan være oplysninger om lagerstatus og pris, hvis det er et produkt.
- Det kan være oplysninger om forfatternavn, udgivelsesdato eller hvor lang tid det tager at læse siden, hvis det er et blog-indlæg.
- Det kan være et ”Folk spørger ofte om”-element under søgeresultatet.
- Det kan være produkt anmeldelser (stjerner).
Når I implementerer strukturerede data på jeres websider, får søgemaskinerne lettere ved at kategorisere indholdet. Samtidig kan I sikre mere plads i et søgeresultat og få jeres link til at fremstå tydeligere.
SEO tip nummer 5
Implementér strukturerede data – særligt hvis I sælger online. Det får jeres resultater til at fremstå tydeligere, hvilket giver flere klik og dermed forbedrer I jeres placering.
Ekstra SEO tip
Sørg for at jeres produkter eller jeres virksomhed har i gennemsnit over 4,3 stjerner – så kan de nemlig kvalificere til at ranke på ”bedste” inden for jeres kategori.
Alt hvad I gør har betydning for SEO
Kører I betalte kampagner på sociale medier?
Så vil der være flere, der søger efter jeres brand eller produkt. Og hvis de finder jer, og klikker på jeres resultat, forbedrer I jeres placering.
Arbejder I med PR i aviser og på online medier?
Så vil der være flere, der søger efter jeres brand eller jeres produkt. Og hvis de finder jer og klikker på resultatet, forbedrer I jeres placering.
Bruger I sociale medier og influencers til at fortælle om jeres brand eller produkt?
Så vil der være flere … ja, jeg tror den er ved at være der.
I langt de fleste tilfælde er målet med kampagner og markedsføring at få flere kunder i butikken eller ind på websitet / online-butikken (sig lige til, hvis du har et eksempel på noget andet).
Kontakt mig gerne via Linkedin (eller ring eller sms) til mig på 2022 4040. Så finder vi et godt tidspunkt, hvor vi kan mødes.