Steen Schnack Grønfeldt

Har arbejdet med digital marketing, kommunikation og e-handel siden studietiden - og det er efterhånden et par år siden


Hej 😊

Steen Schnack Grønfeldt

Jeg hedder Steen og arbejder freelance med digital marketing. Så hvis jeres virksomhed har brug for en, der kan tage ansvaret for det digitale område, men ikke har behov for en medarbejder på fuld tid, så læs endelig videre.

Som jeres konsulent kan jeg bidrage med at skabe indsigt i data, strategisk sparring, hjælpe med at skabe fælles forståelse for aktiviteterne, og jeg kan også stå for at få tingene til at ske som projektleder af nye, digitale aktiviteter eller jeg kan helt basalt få tingene gjort.

Som leder er min filosofi, at der skal være fuld gennemsigtighed og kommunikation mellem medarbejdere og ledere. Det betyder for mig, at dialog er en vigtig del af det at være leder.

Jeg er oprindeligt uddannet oversætter (engelsk/dansk) fra CBS (1998) og har en master fra Københavns Universitet i Tværmedial Kommunikation (2016).


Erfaring fra store som små virksomheder – og interne og eksterne teams

Du kan her se mit CV i store linjer. Vil du vide mere, kan du se min profil på Linkedin.

CV

  • Marts 2023 til nu
    Fractional / Freelance Digital Marketing Manager / Specialist, Itzy-Bitzy Communications ApS
    • Marts 2023 -
      Head of Digital Marketing (Fractional), SPZ Lab
    • August 2023 -
      E-commerce & Digital Marketing Manager (Fractional), Squarely Copenhagen
    • Oktober 2023 -
      Digital Specialist & Webmaster (Fractional), Mark & Wedell
  • 2022 – 2023
    Global Head of Media, Bang & Olufsen.
  • 2018 - 2022
    Head of SEO, Senior SEO Specialist, Bang & Olufsen.
  • 2014 - 2018
    Digital Marketing Manager, Senior Digital Marketing Specialist, LanguageWire
  • 2011 - 2014
    Search Marketing Specialist, Jabra (GN Audio)
  • 2003 - 2011
    Partner, co-founder, LOGU ApS (BilligeSpil.dk)
  • 2000 - 2011
    Owner, freelance web-udvikler og oversætter, Itzy Bitzy Communications
  • 1998 - 2000
    Product Manager, Electronic Arts (Nordic)

Bred forståelse for det digitale

Løbeforeningen PINT

Nu vil jeg jo ikke lyde gammel, men jeg byggede mit første website tilbage i midten af 90’erne og har siden mine studier arbejdet med de fleste aspekter inden for markedsføring, salg, web og e-handel.

Det betyder at jeg har arbejdet på tværs af marketing, web, IT og produktudvikling - og at jeg forstår alle de små faldgruber og udfordringer der kan opstå med online projekter.

Det ældste jeg kunne finde var et screenshot fra Wayback-arkivet tilbage fra 1998 af pint.dk som var en løbeklub jeg var medstifter af.

Web 1.0 kalder man den slags i dag. Det var dengang Jubii var ved at blive stort i Danmark og man brugte Internet Explorer som browser - og iøvrigt samme år Google blev grundlagt.

Hvordan arbejder vi bedst

Jeg elsker at tale strategi, lære at forstå, hvor en virksomhed vil hen, finde ud af, hvordan vi kommer derhen og samtidig være med til at føre det ud i livet.

Jeg tager nemlig gerne ansvaret for også at gennemføre planerne.

I forbindelse med arbejdet med digital markedsføring, er det vigtigt hele tiden at teste, optimere og følge op på kampagner og content. Samtidig er det vigtigt at have et indgående kendskab til virksomheden og produkterne for at finde de bedste løsninger.

Det er altså vigtigt med kontinuitet i samarbejdet mellem freelancer og virksomhed for at opnå de bedste resultater.

Derfor arbejder jeg helst ”fractional” – det betyder, at vi har en aftale af fast karakter. Jeg mener at begge parter får mest ud af et godt kendskab til hinanden og det, der skal til for at skabe udvikling.

Som med faste fuldtidsmedarbejdere er der også fordele ved at tilknytte faste freelance-medarbejdere. Til gengæld er det mere fleksibelt for virksomheden med freelancere - og sammenlignet med bureauer, vil udgiften være væsentligt lavere.

Min brede erfaring inden for digital marketing gør, at jeg kan påtage mig en række forskellige opgaver afhængigt jeres virksomheds behov.

De bedste hilsner - lad os tales ved,
Steen

Steen Schnack - opdateret 2023-10-28